Skal hunden med på ferie? 4 ting du skal overveje - Hundesider.dk
15486
post-template-default,single,single-post,postid-15486,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,no_animation_on_touch,qode-theme-ver-17.2,qode-theme-bridge,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-5.6,vc_responsive
 

Skal hunden med på ferie? 4 ting du skal overveje

hundeferie

Skal hunden med på ferie? 4 ting du skal overveje

Når det kommer til ferie, så er der rigtigt mange danskere, som godt vil have deres hund med. Og at få menneskets bedste ven med på ferie kan da også være en helt fantastisk oplevelse!

Men for, at det når derhen, så kræver det også, at man har overvejet nogle bestemte ting. Så bliver det nemlig en meget bedre ferie for både din familie og for hunden.

Kan I finde tilbud, hvor hunde må komme med?

En af de vigtigste ting, som I bør overveje, er at finde rejsetilbud, hvor der allerede fra starten står, at man må have sin firbenede ven med.

Dette er en rigtigt god idé, fordi I så ikke behøver at gøre meget andet. Selvfølgelig er der flere ting, som skal huskes, men man er godt på vej og skal ikke gøre et stort nummer ud af at få sin hund med.

Samtidig, så er der flere og flere steder, som tillader, at hunden kommer med. Derfor bør I helt klart kigge efter rejsetilbud hvor dyr må komme med, så I ikke løber ind i problemer.

Hvor varmt bliver det hele?

Hunde er nogle af dyr, som bare har rigtigt nemt ved at få det varmt. Det ved du som hundeejer sikkert allerede, når det bliver sommer, og hundene går og gisper efter vejret.

Og derfor er det sindssygt vigtigt, at I overvejer, hvordan vejret bliver der, hvor I skal på ferie. For at tage på ferie et enormt varmt sted nytter bare ikke noget, hvis man har en hund med. Hunden kommer nemlig ikke til at synes, at det er en særligt god oplevelse, og i værste tilfælde, så kan de blive syge af det. Undgå dette ved at vælge et mere køligt sted – eller en køligere årstid!

Kan hunden tisse på kommando?

Noget af det, som man ofte overser er, at ens hund er god til at tisse og andet – men kun derhjemme. For de fleste hunde mister faktisk lidt sansen for det her, så snart de kommer til et fremmed sted.

Lige netop derfor er det vigtigt, at din hund har lært at komme af med sine efterladenskaber på kommando. Det er simpelthen så vigtigt, fordi så slipper du for, at den lige pludseligt ikke kan finde ud af det, og at hunden bliver forstoppet eller måske ødelægger hotelværelset.

Hvad er det essentielle at pakke?

Det er vigtigt, at I ikke bare pakker det hele, som hunden har derhjemme, men at I kun pakker det vigtigste. Det kan være en enkelt seng, et par skåle, halsbånd og rem selvfølgelig – måske mere.

Men lad nu være med at pakke mere. For når der er en hund med i bilen eller et andet transportmiddel, så er der pludseligt meget mindre plads, end der var før. Derfor er det rigtigt vigtigt, at I kun pakker det, som hunden faktisk har brug for på sådan en tur. Så er der nemlig mere plads til alle, uden at der mangler noget!