Hundeforsikring: Både lovpligtigt og fornuftigt - Hundesider.dk
65
post-template-default,single,single-post,postid-65,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-17.2,qode-theme-bridge,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-5.6,vc_responsive
 

Hundeforsikring: Både lovpligtigt og fornuftigt

Hundeforsikring: Både lovpligtigt og fornuftigt

Hvis du ejer en hund, bør du også eje en hundeforsikring. Men hvilke typer hundeforsikringer er der? Hvilke af dem er lovpligtige – og hvilke er bare gode at have? Denne guide gør dig klogere på de forskellige hundeforsikringer, så du både er sikker på at overholde loven og undgå uventede udgifter i forbindelse med sygepasning og -pleje af din hund.

 

Som hundeejer er det en god idé at anskaffe sig en hundeforsikring. Med en sådan undgår du nemlig at skulle betale store erstatningsbeløb, hvis din hund bliver syg eller indblandet i en ulykke. Overordnet findes der tre typer hundeforsikringer: Ansvarsforsikringer, sygeforsikringer og livsforsikringer. Nedenfor gennemgår vi dem alle tre én for én, så du kan blive klogere på, hvad hver enkelt forsikringstype dækker over.

Ansvarsforsikring

En ansvarsforsikring til hunde er lovpligtig. Det vil sige, at du – med det samme, når du anskaffer en hund – skal sørge for også at købe en ansvarsforsikring. En ansvarsforsikring dækker de skader, din hund forvolder på andre mennesker og deres ejendele. Dette eksempelvis hvis din hund løber ud på gaden og forårsager en bilulykke. Her dækker ansvarsforsikringen skader på involverede biler og mennesker. En ansvarsforsikring dækker dog ikke skader på selve hunden, hvorfor mange vælger at supplere ansvarsforsikringen med en sygeforsikring.

 

Sygeforsikring

En sygeforsikring til hunde dækker store dele af dyrlægeregningen, hvis din hund bliv syg eller kommer ud for en ulykke. En sygeforsikring er især en god idé, fordi du uden en sådan forsikring måske bliver nødsaget til at fravælge dyre behandlinger, der kunne have reddet din hunds liv. Det kan være en rigtig svær situation at stå i. Med en sygeforsikringen betaler forsikringsselskabet store dele af udgifterne, hvorfor du ikke kommer til at skulle vælge mellem en meget dyr regning og din hunds liv.

 

Livsforsikring

Hos nogle forsikringsselskaber har du mulighed for at tegne en livsforsikring til hunde, hvis din hund kan identificeres ved øremærke eller chip. Forsikringen giver dig økonomisk støtte til at købe en ny hund, hvis din nuværende hund skulle dø i en ulykke eller lignende. En livsforsikring kan ofte kun betale sig, hvis din hund er meget dyr.

 

 

Hvad dækker en hundeforsikring ikke?

For de fleste hundeforsikringer gælder, at de – ligesom alle andre forsikringer – kun erstatter pludselige og uforudsete hændelser. Derfor er der en del situationer som en almindelig hundeforsikring ikke dækker:

  • Skader eller sygdomme, der begyndte at udvikle sig inden sygeforsikringen blev tegnet.
  • Skader, din hund forvolder i andres hjem.
  • Medfødte og arvelige sygdomme.
  • Skader ved hundetræning eller lignende.
  • Ikke uforudsete hændelser. Eksempelvis komplikationer, der er typiske for racen.
  • Vaccination, tandrensning og andre forebyggende behandlinger.
  • Diverse typer adfærdsbehandlinger.
  • Genoptræning.
  • Situationer, hvor du ikke har fulgt dyrlægens anvisninger.

Hvis du gerne vil have nogle af ovenstående punkter dækket af din hundeforsikring, kan du tegne en udvidet hundeforsikring. Læs om det – og meget andet – i artiklen Hundeforsikring.

Det er muligt at tegne en hundeforsikringer hos langt de fleste forsikringsselskaber. Nedenfor har vi oplistet nogle af dem, så du kan begynde din søgning efter den hundeforsikring, der passer til dig og din hunds behov: