3 ferier hvor du kan tage hunden med - Hundesider.dk
41
post-template-default,single,single-post,postid-41,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-17.2,qode-theme-bridge,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-7.0,vc_responsive
 

3 ferier hvor du kan tage hunden med

3 ferier hvor du kan tage hunden med

Hunden er menneskets bedste ven, så derfor skal hunden selvfølgelig også med på ferie. Men det er desværre ikke alle slags ferier, der er lige oplagte til at have hunden med. For eksempel er byferier som regel ikke gode for hunde. Men i denne artikel kommer vi med vores bud på 3 ferier, hvor du kan have hunden med.

Cykelferie

Cykelferie er vores første bud på en ferie, hvor du kan tage hunden med. Alle hunde elsker frisk luft og det er derfor en perfekt mulighed at tage hunden med der.

At tage hunden med på ferie kræver selvfølgelig at hunden er vant til at løbe ved siden af cyklen, men det er heldigvis noget, som de fleste hunde kan lære. Hvis du gerne vil tage på lange cykelture kan det være en god idé med en anden mulighed for at have hunden med på cyklen end at løbe ved siden af. Hvis du cykler mange lange ture, kan det nemlig godt blive lidt for meget for din hund, da hunden skal løbe hele tiden, imens du cykler.

Hvis du har en lille hund, kan du overveje at have en cykelkurv, som hunden kan sidde noget af tiden. Har du en større hund, kan du købe en cykeltrailer, der minder om dem, vi køber til børn, som hunden kan sidde i. Så bliver cyklen selvfølgelig lidt hårdere at trække, men så kan du overveje at tage på cykeltur med en elcykel. Med en elcykel får du nemlig stadig motion, men det gør det lidt nemmere, hvis der er meget vægt bagpå.

Sommerhustur

En anden god ferie, hvor det er oplagt at have hunden med, er hvis du skal på sommerhustur i Danmark eller måske Norge, Sverige eller Tyskland. Sommerhusture med hunden er mest oplagt i Danmark eller nogle af vores nabolande, da det så ikke bliver en for lang rejse for hunden.

En sommerhustur er perfekt for hunden, da I sandsynligvis er meget i sommerhuset, hvor hunden kan være sammen med jer. Samtidig er der mange muligheder for at finde sommerhuse, hvor det er tilladt at have hunden med.

En god idé, hvis du skal have hunden med i sommerhus er at tage hundens egen kurv med. Det kan gøre at hunden føler sig mere tryg, så det hele ikke er nyt. Hunden er selvfølgelig altid tryggest når hunden er sammen med jer, så derfor er en sommerhustur god til at have hunden med.

Hvis din hund ikke er vild med at køre bil, kan du med fordel tage på sommerhustur hjemme i Danmark, så din hund ikke skal på en længere køretur. Hvis din hund til gengæld ikke har noget imod at køre bil, kan du sagtens tage til fx Tyskland eller Sverige. Så skal du bare huske de nødvendige vaccinationer og sørge for at have et hundepas. Du kan også overveje, om du selv har brug for en vaccination inden ferien, så både din hund og du selv er klar.

Aktiv ferie

En sidste ferie, hvor du også roligt kan have hunden med er, hvis du skal på aktiv ferie, som fx vandreferie. Hunde vil elske en god vandreferie, hvor I tager på mange gåture, og samtidig er hunden sammen med jer.

Hunde er jo i høj grad flokdyr, og vil derfor gerne have samling på hele flokken. Derfor er en vandreferie en god mulighed, da I går rundt sammen. Og så elsker de fleste hunde jo gåture, så bliver det ikke meget bedre for menneskets bedste ven.

Ligesom med sommerhusturen gælder der det samme med den aktive ferie. Hvis din hund ikke er glad for at rejse og køre bil, er det bedst med en ferie herhjemme – der er heldigvis også gode muligheder for at finde gode vandreture.

Når I tager på vandretur med hunden, er det en fordel at hunden har et hundetegn. Det er altid vigtigt at hunden har et hundetegn på sig, men når I er på ferie er det endnu vigtigere, da hunden er nye steder, og derfor godt kan komme mere på afveje end normalt. Det er selvfølgelig bedst at hunden er i snor, men nogle steder kan det også være oplagt at lade hunde løbe løst, og så er det godt med et hundetegn.